ordnung

Kontakt os

Tak for din henvendelse, vi kontakter dig hurtigst muligt

Beklager, der skete en fejl. Kontaktformularen blev ikke sendt. Prøv at genindlæse siden og prøv igen.

Indblik

2025: Året der gik hos ordnung

Vi har traditionen tro sat os ned og set tilbage på året, der er gået – denne gang med vores COO, Nadia Krid-Halberg. Hun deler sit perspektiv på, hvad der har præget 2025 og hvad vi ser frem til i 2026.

Oprettet:

Sarah Mortensen

Marketing Assistant

Del artikel

Et kig tilbage på højdepunkterne fra 2025

2025 har på mange måder været et år, hvor ordnung har taget markante skridt fremad. Det har været et år, hvor flere af de initiativer, vi satte i gang sidste år, for alvor har taget form, samtidig med at nye visioner er blevet sat i gang. Spørger man vores COO, Nadia Krid-Halberg, om at beskrive 2025 hos ordnung med ét ord, er svaret også klart:

“Udvikling”

Og netop udvikling er det gennemgående tema, der træder frem, når hun ser tilbage på året. Her fremhæver Nadia især tre områder, som for hende illustrerer, hvordan ordnung har udviklet sig på flere fronter i år.

Udviklingen af vores mennesker

Udviklingen af ordnung i 2025 kan i høj grad spores tilbage til udviklingen af de mennesker, der hver dag er med til at skabe og drive vores kontorhoteller. I takt med at service og hospitality fylder mere i vores branche, har det været et naturligt fokusområde for os at sikre, at vores frontmedarbejdere er godt klædt på til deres rolle.

Et af årets vigtigste tiltag har derfor været gennemførelsen af et omfattende ledelseskursus for vores Location Managers og Senior Office Assistants. Forløbet har givet deltagerne nye værktøjer og perspektiver på både ledelse, kommunikation og samarbejde, og Nadia har tydeligt mærket, hvordan den læring allerede er begyndt at sætte spor i hverdagen. Det har styrket arbejdsglæden i teamet, skabt en mere ensartet tilgang til service og bidraget til den kultur, vi som organisation ønsker at bygge videre på.

For Nadia er det netop menneskene, der er fundamentet for alt, hvad ordnung gør. Som hun selv formulerer det:

“Jeg er allermest stolt af vores kollegaer og den gode service, de altid leverer. Det kan godt være, at jeg står med det store ansvar, men det er driftsteamet, Location Managers og de mange dygtige Office Assistants, der gør det muligt for mig at lykkes. Teamet er og bliver det vigtigste.”

Hun er derfor også meget stolt over at det i år var driftsteamet, der til julefrokosten modtog ordnungs vandrepokal for ekstraordinær indsats. Hver dag sørger de for at alt spiller, lige fra istandsættelse af kontorer til nye lejere til opgraderinger af hele lokationer.

3 af ordnungs medarbejdere, med deres certifikat fra ledelseskursus

Freja (Senior OA), Maria (Location Manager) og Josephine (Head of Services & Products) med deres bevis fra ledelseskursus

Udviklingen af vores lokationer

Udviklingen i 2025 er også kommet til udtryk i de fysiske rammer, der hver dag danner udgangspunktet for vores lejere og gæster. Hos ordnung arbejder vi løbende på at styrke og forny vores lokationer, så de altid fremstår indbydende, funktionelle og af høj kvalitet. Det er en filosofi, der stemmer overens med det citat, vores CSO, Hauke Haas, delte i sidste års artikel: at fremtidens kontor ikke blot skal være et sted, man arbejder, men et sted, man har lyst til at opholde sig.

ordnung+ Strandvejen har vi i år gennemført en række opgraderinger, der både forbedrer funktionaliteten og løfter den æstetiske oplevelse. Auditoriet er blevet fornyet med rensede stole, nye farvetoner og opdaterede detaljer, som samlet set skaber et roligere og mere moderne udtryk. Terrassen på 4. sal er ligeledes blevet opgraderet med nye planker, møbler og grønne planter, der tilsammen skaber et indbydende udemiljø, som fungerer både til pauser og sociale arrangementer.

Også ordnung+ Gl. Kongevej har gennemgået en markant forvandling, hvor flere fællesarealer er blevet gentænkt og opdateret. Farver, folier og kunst er valgt med omtanke for at skabe sammenhæng og et mere imødekommende udtryk allerede fra ankomsten.

På tværs af lokationerne har målet været det samme: at udvikle vores fysiske rammer, så de afspejler det niveau, vi ønsker at sætte for ordnung. Et niveau, hvor æstetik, funktionalitet og velvære går hånd i hånd, og hvor vores kontorhoteller ikke kun opfylder behov, men skaber oplevelser. Dette arbejde fortsætter i 2026, hvor blandt andet en makeover af vores kontorhotel, ordnung Tuborgvej, allerede er sat i gang.

Nyrenoveret køkkenområde på ordnung+ Gammel Kongevej

Køkkenområde på ordnung+ Gammel Kongevej.

Udviklingen af vores ESG-arbejde

ESG har fortsat været et vigtigt fokusområde for ordnung i 2025, og året har budt på flere tiltag, der både styrker vores drift og reducerer vores miljømæssige aftryk. Et af de mest synlige tiltag i år ses i udviklingen af vores drift- og service køretøjer. Vi kunne nemlig byde velkommen til en 100% elektrisk Volkswagen ID Buzz Cargo, som nu fragter ordnungs drift team rundt mellem vores kontorhoteller i København. Med sin foliering i ordnungs visuelle identitet er den blevet et rullende symbol på vores ambitioner, både i forhold til bæredygtighed og vores brand. Kort efter fulgte en elektrisk ladcykel, som i høj grad matcher hverdagen på vores centrale kontorhoteller, hvor det ofte giver bedre mening at cykle end at køre i bil, grundet de korte afstande. Nadia fortæller om disse tiltag:

“Med den nye elbil og ladcykel tager vi et vigtigt skridt mod en grønnere drift. Vores mål er, at hele flåden på sigt skal være elektrisk eller hybrid som led i vores ESG-arbejde for en mere bæredygtig hverdag”

ordnungs nye el-bil, en ID-Buzz, med foliering

ordnungs nye 100% elektriske Volkswagen ID Buzz Cargo

ESG-arbejdet i år har også omfattet de produkter, vores lejere møder i hverdagen. I 2024 arbejdede vi målrettet med at opbygge et mødeforplejningssortiment baseret på lokale leverandører og bæredygtige råvarer. I 2025 tog vi endnu et skridt med udskiftningen af vores kaffe på alle 10 lokationer til en økologisk og Rainforest Alliance-certificeret skovkaffe fra Peru. Med det årlige kaffeforbrug på tværs af vores lokationer, et dette et initiativ, der ikke blot løfter smagsoplevelsen, men også reducerer miljøbelastningen, samtidig med at bidrage til bedre vilkår i de lokalsamfund, hvor produktionen foregår. Du kan læse mere om vores skovkaffe her.

ESG er ikke længere et supplement, men et område i løbende udvikling, som spiller en stadig større rolle i vores strategiske beslutninger. I 2025 har vi taget flere vigtige skridt, og arbejdet fortsætter selvfølgelig i det kommende år.

En vigtig milepæl: ordnung+ Rådhuspladsen

Selvom 2025 for Nadia først og fremmest har handlet om den daglige udvikling af vores mennesker, drift og lokationer, er der én begivenhed, som alligevel har fyldt markant i løbet af året, nemlig offentliggørelsen af ordnung+ Rådhuspladsen. Selve åbningen finder først sted i september 2026, men planlægningsarbejdet har allerede nu sat tydelige aftryk på året og fylder naturligt mere, jo tættere vi kommer på indvielsen.

Med sine 9.000 m² bliver ordnung+ Rådhuspladsen et kontorhotel hvor design, funktionalitet, service og bæredygtighed løfter hinanden til et niveau, der sætter en ny standard for fleksible kontorløsninger i København.

I år har arbejdet derfor allerede omfattet alt fra indretning og materialevalg til servicekoncept og frokostoplevelse. Processen har været både detaljeret og omfattende, og det er netop det, der gør ordnung+ Rådhuspladsen til en tydelig manifestation af årets gennemgående tema. For udviklingen stopper ikke ved, at ordnung vokser i antal lokationer. Den viser sig i den måde, vi tænker indkøb af inventar på, i kvaliteten af de løsninger vi vælger, og i den oplevelse, vi ønsker at skabe for de virksomheder, der flytter ind.

Facade billede af ordnung+ Rådhuspladsen fra en drone

Visualisering af ordnung+ Rådhuspladsen, der åbner i august 2026

Hvad bringer 2026?

Efter at have set tilbage på årets udvikling, spurgte vi naturligvis også Nadia om hendes forventninger til 2026. Et af de tiltag, hun personligt ser meget frem til at arbejde videre med, er implementeringen af clever cleaning. I september deltog hun sammen med vores Cleaning Inspector og Head of Services & Products på CMS Berlin – en messe, der gav ny inspiration til, hvordan smartere rengøringsteknologi kan understøtte vores arbejde, særligt med tanke på de store gangarealer i det kommende ordnung+ Rådhuspladsen. Nadia fortæller:

“I 2026 ønsker vi at introducere smarte maskiner som robotter, der kan overtage de mest tidskrævende rengøringsopgaver. Det giver vores personale mulighed for at fokusere på håndarbejdet og de små detaljer — i stedet for at bruge tid på at støvsuge flere tusinde kvadratmeter gangareal.”

Endnu et parameter for kontoroplevelsen, der får et særligt fokus i 2026, er frokosten. Kabbelgaard Køkken, som er ordnungs frokostleverandør, serverer hver dag frokost for en stor del af ordnungs kontorhoteller, og derfor er det også en vigtig milepæl for både dem og os, at køkkenet næste år bliver bronze-certificeret med Det Økologiske Spisemærke. For ordnung betyder certificeringen, at vi kan tilbyde vores lejere en frokostordning, der ikke kun smager godt, men også er skabt med den samme omtanke og kvalitet, som kendetegner vores kontorhoteller. Du kan læse mere om vores opskrift på en frokost med omtanke i denne artikel.

2026 bliver naturligvis også året, hvor vi åbner ordnung+ Rådhuspladsen. Arbejdet med at færdiggøre indretning, drift og servicekoncepter kommer til at fylde meget i det kommende år, og åbningen bliver et vigtigt kapitel i ordnungs fortsatte udvikling. Rådhuspladsen er ikke blot en ny lokation, men et udtryk for den retning, vi som virksomhed bevæger os i, med ambitioner om at skabe kontorhoteller, der både inspirerer, støtter hverdagen og sætter nye standarder for fleksible arbejdsrammer.

2025 har været et år fyldt med udvikling, og vi ønsker at takke alle, der har været en del af ordnung i år – både lejere, samarbejdspartnere og vores dedikerede team. Vi glæder os til 2026!

 

Tilbage til nyheder

Læs tidligere års artikler her:

Året der gik Indblik

2024: Året der gik hos ordnung

Vi har taget en snak med vores CSO og medejer, Hauke Haas, omkring 2024.

Året der gik Indblik

Året, der gik hos ordnung 2023

Vi har sat os ned og taget en snak med vores ejer og CEO, Anders Andersen.