ordnung

Kontakt os

Tak for din henvendelse, vi kontakter dig hurtigst muligt

Beklager, der skete en fejl. Kontaktformularen blev ikke sendt. Prøv at genindlæse siden og prøv igen.

Nyhed

Shellhuset – et stykke danmarkshistorie

Efter en omfattende renovering kunne vi i februar 2023 byde vores første lejer velkommen til ordnung+ Kampmannsgade. Bygningen, som mange kender som Shellhuset, byder på en rig historie, som går helt tilbage til 1930'erne hvor Shell købte grunden.

Oprettet:

Martin Roerholt

Chief Information Officer

mro@ordnung.nu
Del artikel

Tilbage til begyndelsen

I 1930’erne blev den daværende bygning på Kampmannsgade 2 opført, da Shell, dengang kendt som Dansk-Engelsk Benzin- og Petroleum Co., havde vokset sig så store, at de manglede et domicil. I samarbejde med arkitekt Gerhard Rønne blev et 6-etagers kontor- og forretningshus i funktionalistisk stil designet og opført. I maj 1934 flyttede Shell ind på bygningens første sal med 50 medarbejdere, mens resten af bygningen blev lejet ud til andre virksomheder. 

Shellhuset i 1935

Shellhuset i 1935

Under anden verdenskrig, i 1944, blev bygningen beslaglagt af de tyske myndigheder og brugt som hovedkvarter for Gestapo. Her blev flere ledende frihedskæmpere fængslet. Den 21. marts 1945 gennemførte Royal Air Force et angreb for at ødelægge bygningen, hvilket de lykkedes med, men desværre omkom også en række modstandsfolk under angrebet. Ved bygningens indgang kan man i dag se en mindetavle for de omkomne. 

Efter bombningen lå bygningen i ruiner, indtil arkitekt Vilhelm Lauritzen tegnede det nye Shellhus, som blev taget i brug i juni 1950. Lauritzens design adskilte sig markant fra det oprindelige Shellhus, med en modernistisk stil præget af rene linjer, fladt tag og store glasflader. Det nye Shellhus blev igen hovedkontor for Shell, som nu havde 125 medarbejdere. Desuden blev dele af bygningen igen lejet ud til de samme virksomheder som før krigen holdt til i bygningen, samt nye lejere. 

Efter næsten 70 år besluttede Shell i 2000 at sælge bygningen og flytte til andre lokaler. De nye ejere af bygningen blev ATP Ejendomme, der købte ejendommen for 180 millioner kroner. Den 1. september 2001 flyttede reklamebureauet DDB ind, men på grund af økonomiske problemer efter terrorangrebet i USA i 2001, flyttede de ud igen i 2003. Kontormarkedet var dengang i krise, og bygningen stod tom i et par år, før Poul Schmith/Kammeradvokaten i efteråret 2006 flyttede ind. Bygningen havde dengang gennemgået en omfattende renovering og fremstod moderne og konkurrencedygtig.  

Efter 15 år flyttede Poul Schmith/Kammeradvokaten ud af Shellhuset i 2021, da advokatfirmaet ikke længere havde nok plads i bygningen. Kort efter underskrev vi, ordnung, en kontrakt med ATP Ejendomme. Dog skulle ejendommen først igennem en længere renovering, inden vi kunne åbne et kontorhotel på adressen. Med respekt for bygningens historie blev renoveringen udført med rådgivning fra Vilhelm Lauritzens arkitekter, husets oprindelige arkitektfirma. Fokus var på at bevare husets gamle sjæl og charme, samtidig med at det blev tilpasset nutidens og fremtidens krav til bæredygtighed.  

Oplev ordnung+ Kampmannsagde